Zlatan sendte Danmark ud i mørket

Zlatan sendte Danmark ud i mørket

1344
0
DEL

Det bliver desværre ikke til nogen EM-slutrunde for det danske fodboldlandshold, der her til aften spillede 2-2 i Parken efter en opvisning af Zlatan Ibrahimovic, der scorede hele to mål.

Det så ikke godt ud oppe i det svenske i de første 70 minutter, men så reducerede Nicolai Jørgensen og gav det danske landshold et fornyet håb. Det håb skulle holdet så forsøge at udnytte i returkampen i Parken her til aften, men en vis langhåret svensker ville det anderledes.

Det hele startede ellers forrygende for danskerne. Hjemmeholdet pressede på, og det var som om, at svenskerne var rystede. Bolden ville dog ikke ind over stregen og trods gode muligheder til Pierre-Emile Højbjerg, Yousouff Poulsen og Daniel Agger, så ville bolden altså ikke ind.

Det udnyttede Zlatan Ibrahimovic, da han smart lavede et forfinte-løb på Simon Kjær, og så kunne den lange svensker inde i feltet sparke bolden forbi Kasper Schmeichel, og så stod der pludselig 1-0 til svenskerne, og nu skulle danskerne op og score hele to gange for bare at fremtvinge en forlænget spilletid.

I 2. halvleg startede danskerne, som de gjorde i første halvleg. Holdet kom ud med gejst, og det var egentlig et spørgsmål om tid, før udligningen ville komme. Den udligning kom bare aldrig, og Nicklas Bendtner blev helt fortjent udskiftet efter en sløj indsats.

Danmark dominerede alt spillet, men det var som om, at Olsens tropper ikke kunne komme frem til nogle chancer. I stedet lavede Daniel Agger et noget klodset frispark, da han gik i ryggen på en svensker. Det frispark tog hvem andre end Zlatan Ibrahimovic sig af, og så stod der pludselig 2-0 til Sverige, der nu var meget tæt på EM-slutrunden.

Danskerne gav ikke op og med små ti minutter tilbage gav Yussouf Poulsen de rød-hvide et lille håb, da han flot steg til vejrs og gjorde det til 1-2. Svenskerne lignede dog hele tiden et hold i kontrol, og selvom danskerne pressede på, så blev det aldrig farligt. Jannick Vestergaard, der kom ind på banen til sidst blev sat op i angrebet, og det gjorde han så godt, at han kunne udligne til 2-2.

2-2 blev også det endelig resultat, og dermed kan vi sige tillykke til Sverige, der skal til EM i 2016. Danmark skal i stedet ingen steder. Dermed ligner det også en stor udrensning på det danske fodboldlandshold, som der venter i den kommende tid.

INGEN KOMMENTARER