Tidligere Chelsea-træner overrasket over Mourinho-fyring

Tidligere Chelsea-træner overrasket over Mourinho-fyring

947
0
DEL

Den tidligere Chelsea-træner, Andre Villas-Boas, har lidt samme skæbne som sin landsmand José Mourinho i London-klubben. Villas-Boas beskriver dog fyringen af Mourinho som værende “utrolig” og “overraskende”. 

Ikke mange, hvis ikke nogen, havde set fyringen af José Mourinho komme blot syv måneder efter, at han vandt mesterskabet med The Blues.

Heller ikke Mourinhos landsmand og tidligere kollega, Villas-Boas havde forventet, at Roman Abramovic ville afskedige succestræneren, der var og er meget vellidt blandt klubbens tilhængere, for anden gang i Chelsea-karrieren.

– Det har været ret utroligt at se, at det at blive fyret gør sig gældende for alle, fortalte den 38-årige Zenit Skt. Petersborg til beIN Sports og fortsætter:

– Det gjorde sig gældende for deres nok mest vellidte manager, deres mest succesfulde manager, så når alt kommer til alt, er alt som det plejer.

– Roman (Abramovic, red.) har praktisk talt fyret alle managere, som han har haft. Intet har ændret sig. Det skete endda for den bedste (José Mourinho, red.)

Mourinho har siden sin fyring været sat i forbindelse med managerposten på Old Trafford, hvis The Red Devils skulle vælge at sige farvel til deres hollandske manager, Louis van Gaal. Dette er som bekendt ikke sket, og portugiseren må derfor stadig betegne sig selv som arbejdsløs i skrivende stund.

INGEN KOMMENTARER