Gode Brøndby-nyheder inden derby: Flere profiler på vej tilbage – Austin tvivlsom

Gode Brøndby-nyheder inden derby: Flere profiler på vej tilbage – Austin tvivlsom

2313
0
DEL

Brøndbys cheftræner Auri Skarbalius melder, at flere profiler kan være på vej tilbage, efter at alle de småskadede spillere trænede med i dag. Rodolph Austin fik til gengæld et slag og er derfor tvivlsom op til søndagens derby.

Brøndby IF får brug for fuld bemanding, når de søndag drager mod løvens hule, hvor de historisk set har haft det yderst svært.

Derfor er det glædelige nyheder for alle blågule, at cheftræner Auri Skarbalius onsdag kunne meddele, at flere spillere er på vej tilbage.

Til gengæld måtte jernmanden Rodolph Austin udgå fra dagens træning med et slag, og lige nu ved man ikke, om han bliver klar til weekendens brag mod F.C. København.

Læs også: Med kurs mod nedrykning: Newcastle-profil tjener mere end selveste Neymar

– Vi havde mange ude på træningsbanen i dag. Godt nok var ‘Rudy’ (Austin, red.) nødt til at gå ind, fordi han fik et slag, så nu må vi se i morgen med ham. Alle dem med slagskader og overbelastninger trænede i dag, og så ser vi på, hvordan de reagerer. I morgen er en vigtig dag, siger Auri Skarbalius til tipsbladet.dk.

Derbyet løber af stablen søndag klokken 18:00 i Telia Parken. Brøndby har i indeværende sæson haft et godt tag på løverne med en sejr og to gange uafgjort.

Husk at ‘like’ Sambabolds Facebook-side her.

INGEN KOMMENTARER